top of page

Hjemmesiden

Sæsonen 2016-2017 er også starten for vores ny hjemmeside.
 

Hjemmesiden indeholder alle oplysninger fra vores tidligere hjemmeside og efterhånden som bidrag kommer ind, kommer der mere og mere nyt.

Her og nu kan du altid få et indlæg på hjemmesiden - sikkert oftest under "Klubbladet", hvor vi prøver at samle løst og fast om, hvad der sker i sæsonen, herunder partier og referater. Du sender ganske enkelt tekst, parti eller andet til Mikael, som indtil videre lægger ind på siden med venlig supervision fra John.

Så har du spillet en turnering, haft en sjov oplevelse på en klubaften eller har du en god historie, spillet et parti du husker -  så del historien / partiet  med os andre. Er vi heldige og hjælper hinanden får vi lavet en side, hvor vi også får samlet lidt "skakhistorie" fra klubbens medlemmer.

På sigt skal vi gerne have lidt flere - i al fald holdlederne -  til selv at lægge referater af holdkampe med videre ind på siden, vi aftaler en aften, hvor vi gennemgår det praktiske. Vil du gerne her og nu have mulighed for selv at lægge ind, så kontakt Mikael.

Bidrag og forslag til forbedringer af siden / siderne modtages meget gerne -  tanken med er, at hjemmesiden skal blive stedet, hvor vi udveksler information, viden og tanker om alt, hvad der handler om skak, set fra vores lille hjørne i Faaborg Skakklub.

Det er dit bidrag til siden, der er med til at gøre den levende og interessant !

bottom of page